Selskaber

Skal du holde fest?

Bryllupper, fødselsdage, konfirmation, reception. Vi ønsker at være med til at gøre jeres arrangement til noget helt specielt, så derfor er det vigtigt for os at både omgivelserne og maden er afstemt efter jeres ønsker og behov.

Maden

Få en inspirerende snak med os – sammen kan vi udarbejde netop den menu, som passer til jeres selskabs ganer. Vi bestræber os hele tiden på at bruge årstidens bedste råvarer, ligesom vi – så vidt det er muligt – gerne opfylder individuelle ønsker.

Priserne

Der betales for minimum 30 voksne gæster i eget lokale. Prisen er inkl. opdækning med hvide duge, servietter, stearinlys, blomster og servering. Priserne er inkl. moms. Der tages forbehold for evt. prisændringer.

Dit selskab i de bedste omgivelser

Lokaler

Vi har 5 lokaler med plads fra 30 til 200 spisende gæster. Der kan dækkes op på lange borde eller i grupper. Der findes anlæg til afspilning af musik og div. AV-udstyr. I et af lokalerne kan der være udstillet malerier af lokale kunstnere.

Reservationsgebyr

Når vi er enige om arrangementet er lokalet reserveret til jer – derfor betales et reservationsgebyr, der udgør kr. 5.000,-, som modregnes, når festen er afholdt. Reservationsgebyret tilbagebetales ikke ved afbud.

Endeligt antal gæster

Rettelser i kuvertantallet, bedes foretaget senest 8 dage før arrangementet afholdes. Dette afregnes herefter når selskabet er afholdt. Evt. reklamationer skal foretages samme dag. Kontakt venligst Dina på restaurant@hopballe.dk